En sagkyndig person er én, som har kendskab til transportredskabets tekniske opbygning og funktion. At være sagkyndig betyder, at du har den nødvendige uddannelse, oplæring og erfaring i forhold til betjening, service og vedligehold af redskabet og dets brugsanvisning. Som sagkyndig på transportredskaber bør du desuden have kendskab til både Arbejdstilsynets – og øvrige myndigheders – sikkerhedskrav til udstyret. Og det forventes, at du kender reglerne for kassation af defekte transportredskaber samt særlige sikkerhedsforanstaltninger. Kort sagt; at være sagkyndig vil sige, at du ved, hvad du har med at gøre!